Startside Kontakt Presse Om os
 
 
Rejsen Hotel Mad Mødearrangører Møder Shopping Mit Capri Oplevelser Humlehaven Aktiviteter Transport Dit Fyn

Et besøg på Fyn kan også rumme lidt NOSTALGI

Derfor kan vi arrangerer en oplevelsestur med en OLDTIMER-BUS fra Odense Bytrafik fra 50ernes Odense eller en DSB Rutebil. Hvad med en tur ud i det grønne, eller måske bare ud i det blå med et Museumstog fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense i forbindelse med besøget på Fyn under hyggelige former, i et tog fra dengang begreberne InterCity og Business Class endnu ikke var opfundet. Turen kan gå til Jylland eller Sjælland, blot der ligger skinner hele vejen, der gælder dog særlige sikkerhedsregler i tunnelen under Storebælt, så der skal man ikke regne med at kunne køre i damptog, men derudover er mulighederne mangfoldige.

Det kunne være et lille motortog med hyggelige gamle motorvogne, som med deres frontkøler antagelig har lagt navn til "grisen", et kælenavn, som mange små jernbaner gennem tiden har haft, en anden mulighed er lyntoget Sølvpilen fra 1960, hvis man vil have lidt mere komfort undervejs, eller det kan være et helt "almindeligt" tog med passagervogne, trukket af et diesel- eller damplokomotiv.

Alle passagervogne er indrettet med kupeer eller storrum, og desuden kan DSB medbringe særlige udflugtsvogne, som giver meget fine rammer for arrangementet, og hvorfra der kan serveres drikkevarer eller lette anretninger undervejs.